lørdag 1.6

Så slog Skagen til for 2. dag i træk!: 2K han sibirisk sortstrubet bynkefugl  blev opdaget af HAC og hans 5  mand store ekskursion fra det søndenfjordske umiddelbart øst for Grenen Camping kl. ca. 1615 og blev nydt, gennemfotograferet  og diskuteret på forskellige niveauer før konsensus og almen stabil tilfredshed var opnået. Fuglen var sådan set fra starten ret åbenbart en Saxicola torquata maura (nu saxicola torquatus maurus med artstatus); men den glidende overgang fra race til art har været og er stadig noget problematisk. Der var da også nogen diskussion blandt de tilstedeværende 20-25 feltfolk om hvor/hvordan/om fuglen skulle krydses. Det gjorde naturligvis ikke observationen mindre interessant. For en psykolog ville det have givet anledning til mindst en afhandling.

JOK’s fotos på bloggen  plus EC’s er bedre end en skindlagt fugl. Alle kendetegn er med på Skagens 3. Sibiriske bynkefugl, hvor det lykkedes  at få de endegyldige sorte dækfjer på undervingen med på nogle fotos. Interessant er også, at den hvide kind strækker sig så lange ind , at det i overgangen til ryggen i visse vinkler bryder den sorte hætte og opnår (næsten) status af halsring.

Inden da en god morgen uden de store overraskelser i Skagen sammenhæng – bortset fra at få heldige under parkering ved Åkandevej var så heldige at høre engsnarre et par gange : en Duehøg trak ud- den var så lille, at nogle af os fnisende (MH, Ekr) mumlede 1K balkanhøg til hinanden vel vidende, at utopia er ret langt herfra-  indtil videre. 2 havørne (nye igenigen) var ude at vende, det samme var over 100 musvåger. Over 100 hvepsevåger trak også i dagens løb , og det lykkedes også at se en også at se en Lille fluesnapper trække ud.

Ret fascinerende:

RSN  gjorde opmærksom på at den gjorde forsøg og vendte; men EC fulgte fuglen stædigt og kunne efter et par minutter lakonisk men ret tilfreds fortælle, at han nu havde mistet kontakt. Tilfredsheden skyldtes, at han fulgte den lille klump gå næsten lodret op i luftrummet indtil kikkertkontakt ikke mere var mulig, for så (antagelig) at flyve videre mod øst. Dette er sandsynligvis et af det mest originale udtræk i danmarkshistorien. ROC fangede endnu 1 og lille fluesnappers optræden i Danmark i 2013 er overordnet måske nok det mest bemærkelsesværdige dette forår. Lommerne kom øst  med over 100, men ikke meget mere, 2 2k dværgmåger trak øst, men ellers var havet stille, smukt og uden de store følelsesmæssige udladninger. Bortset naturligvis fra ROC, hvis intimideringsforsøg til stadighed fylder stort på Verdens Ende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s