Onsdag 8. maj

Havørn

Lad os starte med havørnehistorien: ASF er i sit indlæg inde på noget, som EC også var under en snak i forgårs, Han var kommet frem til, at møllevingerne bevægede sig med en fart i nærheden af 225 km/t. Mon ikke det ligger lidt i nærheden af dine funderinger, Alex? De ligger nok ikke i nærheden at Ingeniør bladets journalists, da man kan have en kvalificeret formodning om, at han ikke har funderet over noget som helst! DOF Nordjyllands formand var i DR’ regionale morgenprogram i morges, og DR TVs vejrredaktion blev så inspireret af ulykken, at de kom op og lavede et kort interview med KNP på “gerningsstedet.” Nu kan man så håbe på, at der kunne komme en mere dybtgående indslag ud af hændelsen.

Dagens observationer:

Hvidnæbbet lom slog til igen i dag med 2 stk trækkende øst med kort interval mellem kl 06006-0630. Desuden rastede en 2K Islom (fundet af KNP) en halv times tid ud for Nordstranden. JHC havde som den eneste travlt med at tælle fjordterner og nåede frem til 859 inden det i  øvrigt beherskede træk blev afbrudt af  regn kl. ca. 1015. en sølvhejre (foto) rastede en times tid i skarvekolonien inden returtræk. 3 skovsangere hørtes i Ellekrattet (FSH). Vejrforholdende gav også 3 sortterner på Grenen om eftermiddagen, og i morgen starter

Fuglefestivalen kl. 0700 på Nordstranden, om formiddagen på Flagbakken og med foredrag om aftenen (Rovfugle 1. ved Klaus Malling Olsen) afslúttende med en orgelkoncert ved IUH med  musik  af den franske komponist & ornitolog Olivier Messiaen illustreret med fotos af (KNP). Skagen Fuglestation har- som det ses og senere kan høres- mange tangenter at spille på.

Festivalen åbnes (ligesom Det Grå Fyr) kl. 10, og vi har lånt en fint udstillingslokale til vore to billedkunstnere, Lene Kramshøj og Jens Thomas Larsen. Begge udstillede også sidste år under noget vanskeligere forhold i Det hvide Fyr. JTL har en årrække boet i Oregon, USA, ; men han er egentlig fra Køge. Han har set meget på fugle i Skagen – gør det stadig, når han er hjemme- og været ringmærker ved blåvandshuk. Hans malerier sætter ofte de smukt realistiske akvareller på  enestående smukke baggrunde. Han har desuden fået udgivet bogen “Vejret, Lyset, Fuglen”, som også kan fås i Det Grå Fyr. Naturbutikken har også sin stand her.

LKs billeder er akryl og en skarp kontrast til det naturalistiske. Hun er tidligere Ikon-, blomster og Mandalamaler; for et par år siden fik hun en original idé: Efter en lang årrækkes samliv med en inkarneret feltornitolog og deraf følgende tvangslytning på for hende fremmedartede navne på væsener hun ikke anede eksistensen af, begyndte hun at visualisere de fuglenavne hun hørte. Lenes billeder er POPART, og kan ikke bruges til feltbestemmelser af den art som de portrætterer. Beskueren kan gengæld ikke undgå at blive i godt (eller bedre) humør.

Vel mødt Kr. Himmelfartsdag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s