24. april

Endnu en bemærkelsesværdig dag uden det store antal fugle., blæst fra vest og begyndende skydække fra ved 09-tiden og regn om eftermiddagen. Stadig lave temperaturer. Ikke desto mindre trak  en sølvhejre ud om morgenen efter kort tids rasten i Nordstrandssøen. Der var almindelig formodning om, at det måtte være Jerup fuglen; men DOF basen havde stadig en fugl rastende dernede (dog uden tidsangivelse). Folk var generelt i strålende humør på Grenen – det var også dem, som havde været på plads i går under de 2 åbenbaringer. I mindre strålende humør var Grenens nyligt ankomne rørdrum. Den ellers så diskret brummende ynglefugl  i  snart en del år havde tilsyneladende ikke fået hunnen på plads endnu, og det kom vi andre til at nyde godt af, Den paukede gjaldende og gentagne gange i løbet af morgenen i modsætning til Nordstrandens langt mere diskrete rørdrum, som åbenbart har fået familieforholdende på plads. Bloggeren valgte at forlade det overstyrede selvfede selskab og dryssede over til Ellekrattet, for at få lidt ro og eftertænksomhed omkring fejldisponeringer af tid. Det samme gjaldt tilsyneladende også for LP, som kom ind i Ellekrattet fra den modsatte side. Idet de to triste oldinge fil øje på hinanden ved Ellekratsøen begyndte en SAVISANGER at synge fra sivskoven. Humøret steg for gårsdagens  to besvigne feltorintologer og fuglestationspersonale, da de kunne melde ud og tilkalde folk fra nær og fjern. Det blev til ca., 25 personer i løbet af 10 et lille kvarter, og da havde fuglen ikke givet lyd fra sig i en halv time. Vi var begge rimeligt afslappede og nogenlunde sikker på, at den ikke var fløjet væk! Der var konsensus om at forsøge en afspilning af sangen fra JHC’s telefon. Det fik ikke savisangeren til at bryde ud i sang; til gengæld blev den temmelig ophidset og svarede igen med sit meget artsdiagnostiske skarpe kald, og det gjorde den som umiddelbar reaktion hver gang vi prøvede afspilning (med  beherskede tidsintervaller). Den kravlede rundt i sivene 3-5 m. fra deltagerne, men kun en enkelt (MichaelFink, DOF) nåede at se den i hel figur. Vi andre nøjedes mere eller mindre med 34 dunhammere i konstant bevægelse. Der er mange måder at få store fugleoplevelser på!

Det er nok nødvendigt at tilføje, at savisangeren er en stor sjældenhed i Skagen. Der går år mellem iagttagelser af arten.

Stadig Gråmåge 2K i havnen (se foto). I øvrigt lidt af en gnalling, ikke meget mere end en kraftig sølvmåge i størrelse og en del mindre end svartbag.

2 tanker om "24. april"

  1. Kl. 11.30 var der faldet ro over stien ved savisangeren. Vi var 3 personer tilbage, herunder OS og BSØ. Vi prøvede endnu engang et lille kald fra OS’ telefon, og vupti fløj den sky savisanger op i de lave buske, og vi fik set den rigtig godt i ca. 10 sekunder.
    Mvh. Børge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s