3 fund i Danmark af Eleonorafalk!!!

I dag startede obsen klokken 05.11. Vinden kom fra sydøst og den skulle stige ligeså stille i løbet af dagen. Ellers var det solrigt og blå himmel det meste af formiddagen. I dag kom der mange Mallemukker, tallet nået helt op på 965. Det er den største dag jeg har haft heroppe indtil nu. Der kom cirka 200 Lommer og 1 Islom! Senere hen på formiddagen kom der også 2 Dværgterner trækkende øst. Af lidt usædvanlige småfugle var der 4 Ringdrossler og hele 80 Gule Vipstjerter. Af rovfugle var der 1 Rød Glente, 2 Dværgfalke og 3 Mosehornugler.

Klokken 16.35 – 16.41 fandt JHC en ELEONORAFALK ved Nordstrand. Fuglen blev også set af KnP, ASF, ABB og BSØ + 3. Det er 3 fund i Danmark og det er en ny art for Jylland og Skagen. De fik desværre ikke billeder af fuglen. Fuglen fløj ud i Skagerak og det vides ikke om den er fortsat eller om den vendt om. Det bliver spænende og se om fuglen bliver godkendt af SU.

Skrevet af: DMa

En tanke om "3 fund i Danmark af Eleonorafalk!!!"

  1. Efter et par slatne dage var foventningerne ret høje til morgenen på Nordstranden, på grund af udsigt til både vind og vejr.
    Da undertegnede besteg sit køretøj lidt i 5, måtte jeg i gang med at skrabe vinduer for en standhaftig rimfrost, og selvom der stort set ikke var vind de første par timer, var det bidende koldt hele morgenen. Det syntes fuglene åbenbart også, og det kunne mærkes på træktallet hvor kun r.lom (begge retninger) og fjordterne kunne opvise antagelige antal. (337 resp. 446). Dagen igennem var vejret uldent, men lidt over middag øgede både temperatur og vind fra SØ, og det var der nogle fremsynede, som tog ad notam, og disse fornuftige mennesker fik en eventyrlig eftermiddag ud af det!
    Undertegnede havde været en tur på biblioteket i kulturhuset, kigget forgæves efter plakater om fuglefestivalen og tog slukøret hjem efter et kort blik på den grå himmel – og faldt i en urolig dvale indtil KP ringede kl. 16.30 og fortalte, at der var forbløffende gang i falketrækket (se DOF basen) og at de havde haft 8 vandrefalke på en times tid på Nordstranden. Jeg røgud af døren; men overholdt fartreglerner mellem Hedevej og Nordstranden – og kom 5 min. for sent til Eleonorafalken.
    Det første jeg så på klitten, var en mand som kom ned af den, for at hente øl i sin bil. Dernest gik jeg op på klitten uden at tro andet end manden nok var tørstig, da jeg opfattede en stemning, som jeg skal tilbage til 60’erne for at genkalde: Ophøjet eufori!!!!
    Jeg spurgte betuttet, om jeg nu for 3. eller 4. gang lige var gået glip af hvidnæbbet lom, da ASF hensynsfuldt mumlede, at jeg nok skulle MEGET højere op.
    Det skulle jeg: Ikke alene an eleonorafalk, men også en mørk form var trukket forbi på ca. 500 m., og var opdaget af JHC så tidligt at hele gruppen knap en halv snes mand havde fulgt fuglen i 6 minutter, hvilket er meget for en trækkende falk i Skagen.
    Min eneste mulighed for ikke at briste i gråd var at kaste mig ind i samtalen og med store armbevægelser fortælle om min KÆMPE erfaring fra de græske øer og Mallorca med denne art.
    Det var der lissom ingen, der var særligt imponerede af.
    Fuglen indgik i et efterfølgende mareridt om natten!
    Skagen har atter slået til for alvor !
    Der går næsten ikke et år uden rygterne om eleonorafalk verserer blandt fuglefolket i Skagen, bl.a. hos nogle af de tilstedeværende. Men det er første gang, at vi har en så reelt dokumenteret fugl heroppe.
    Den blev ikke fotograferet; men to af Sjældenhedsudvalgets medlemmer mener allerede nok, at de vil godkende den – uden at det har noget at gøre med nepotisme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s