Rovfugle og Storke fyldte dagen!

I dag startede obsen klokken 06.15 ved en fejltagelse. Jeg kom til at sove en halv time for længe. Det beklager jeg selvfølgelig meget! Vejret var blandet sol og skyet, men dog en del dis. Disen gjorde det sværere for os der stod på Grenen at havobse. Vi nået op på cirka 200 Rødlommer og cirka 500 Sortænder, så altså ikke ret store tal. Til gengæld var der en del rovfugle i luften. Her får i nogle af Grenens rovfugletal: 3 Røde glenter, 1 Fiskeørn, 2 Havørne, 1 Kongeørn, 50 Spurvehøge, 250 Musvåger, 3 Sorte Glenter og cirka 20 Fjeldvåger. 4 Mosehornugler fløj også rundt i området. 2 af dem trak ud senere hen.  

Udover rovfuglene kom der 3 Hvide Storke og 1 Sort Stork. Så man må sige det var en storkerig dag. Der kom også en MULIG Storpiber, men på grund af at det er forår og vi kun hørte fuglen, var vi ikke sikre nok til at melde den sikker. De er meget sjældne om foråret, og ville helt sikkert have været forårets bedste fugl indtil videre. Der er kun 1 forårsfund for Skagen nogensinde.

Billede

Billedet er taget den 18-04-2012. På billedet ses det Grå Fyr. Billedet er taget fra Verdens Ende. 

Skrevet af: DMa   Fotograf: DMa  

En tanke om "Rovfugle og Storke fyldte dagen!"

  1. Ikke overraskende gjorde det lidt disede vejr og SØ vinden, at havtrækket på Nordstranden var rigtigt godt morgen og formiddag. Specielt lommer, hvor vi (KNP,Ekr,JHC og en halv snes andre) frem til kl. 11.30 havde noteret 810 rødstrubede lommer, 2 sortstrubede og en hvidnæbbet lom. 1710 sortænder trak forbi og en sortstrubet bynkefugl hun rastede kortvarigt samen med en munk han i det nærmeste buskads. Rovfuglene som Grenens observationer, dog fik vi registreret ikke mindre end 11 røde glenter.
    Om eftermiddagen døde trækket og besøg på Flagbakken (Ekr) gav stort set intet andet end en næsten sikker 2k steppehøg, hvor to artskarakteristika manglede på grund af for stor afstand. PEP havde samme fugl i byen og nåede til samme resultat. Nævnt her på grund af den formodede igangværende invasion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s