Tåget dag = få fugle

Det var en tåget dag på Grenen i dag. Jeg var på Grenen cirka klokken 07:00 lige inden solen stod op. Der blev ikke rigtig set noget de første 3 timer, men der kom da en lille flok Kortnæbbet Gæs, og nogle Spurvehøge fløj også rundt i tågen, men de turde ikke trække ud. Da der var gået et par timer kom der en opklaring, som gjorde at tågen forsvandt. Der gik ikke længe før RoC fandt en Gråmåge nede på stranden som nogle turister have jaget op. Det er en ret sjælden og flot måge, men som dog har været en del heroppe i Skagen. Lidt efter blev Kongeørnen genfundet, denne gang fik jeg den tættere på, fordi den var ude og runde Grenen et kort øjeblik.

Da obsen var slut, tog jeg hjem for at slappe lidt af, men det varede ikke længe før JOK kaldte over walkie-talkien at der sad en Gulirisk ude i hans have, og som hans trofaste nabo, skulle jeg da lige nyde synet af sådan en flot fugl. Det er et rimeligt tidligt fund, den plejer først at være her lidt inde i april. Han har lagt en video ud som man kan se.

Klokken 18 tog RoC og jeg ud og se en Hvidvinget Måge som rastede i Skagen Havn. En virkelig flot måge, og man kan komme forholdsvis tæt på, så vi så den rigtig godt. Også en meget sjælden fugl, men i år har der været mange af dem, fordi der kom 3 storme i vinters. Det blæste mange af dem ude af kurs, og så er nogle få havnet i Danmark.

DMA

Skriv en kommentar