mandag 19. september

Der var en vis forventning om en solrig morgen og formiddag. Det kom ikke til at passe. Temperaturen var faldet lidt, og vinden fra S kraftigere end lovet. Ydermere var det overskyet, og der var ikke meget trækdrift i de dorske kjover, terner, suler og rider, som passerede frem og tilbage over Skagerak. Der blev set op til 86 rastende suler over revet om formiddagen, og det har  ikke  i mange år været hverdagskost konstant at se frem-og-tilbage flyvende kjover i strandkanten.
Det kunstneriske indtryk var med andre ord helt i orden.
En mørk mellemkjove, en indtrækkende 1k vandrefalk og årets første sortgrå ryle var med til at øge hyggen for: ROC,KNP,JPe og den nyopdukkede LPe.

Undertegnede fik sat punktum for en ubehagelig rekord: I løbet af de sidste 14 dage mindst tyve gange at høre ROC råbe ” Pungmejse” uden at få arten at se (eller høre naturligvis). I dag kunne Rolf så ydermere gøre opmærksom på, at nu var der altså 5 stk. oppe i luftrummet i et trækforsøg, således at den tunghøre observatør også kunne få lidt glæde af arten. 
Det var småt – men stort!

EKr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s