Onsdag 7. september

Det startede med regn. Det gør det så tit i år, så det var der ikke noget mærkeligt i. I dag var regnvejret dog så venligt at ophøre omtrent samtid med obstidens begyndelse, og vi (ROC,MH,EKr) blev kun overfaldet af et par mindre men lidt lange byger i morgenens forløb. Obsen blev forlænget en halv time på grund af ternerne. En af de store fordele  ved Grenen er, at man aldrig er helt sikre på, hvordan fuglene tér sig på dagen, og især om efteråret er der dage, hvor man undrer sig over fugletrækkets mangfoldighed.

I dag var det ternerne. Ikke fordi der ikke er mange terner om efteråret; men trækbilledet er i reglen – ikke mindst for splitternes vedkommende- ofte meget diffust og rodet med det ofte frustrerende, at man tæller de på kryds-og-tværs furagerende fugle og sjusser sig frem til en eller anden fornuftig dagssum. Denne morgen var lidt anderledes. Splitternen er godt nok under alle omstændigheder en sejtrækker; men i dag kom der efterhånden som morgenen skred frem en jævnt omend stilfærdigt østgående bevægelse som mellen kl 10 og 12 gav et netto resultat på ca. 100 østreækkende fugle. Ikke imponerende; men for en gang skyld behageligt at sidde og registrere.

Den kraftige SSV vind (7-8) gav også mulighed for registrering af østgående fjordterner.  De startede lidt tidligere end splitterne (ved 7-tiden), men var helt rettet ind på trækretning mod Ø. 317 er et højt træktal for efteråret.

Ikke så meget andet skete over havet: 8 alm. kjover og 6 dværgmåger var det relativt slatne udbud. Over land skete intet, rastende vadefugle var for nedadgående ifølge MH, som gik til spidsen for en daglig registrering. Vandre- og dværgfalk 1k stadig i området.

Svalerne var endnu mere forvirrede end igår, og der var næppe over et par hundrede. Til gengæld var bysvalen dominerende i forhold til landsvale i dag.
En syrlig bemærkning fra ROC og undertegnede: Vi undrer os lidt over at vores sotrhalsede lappedykker ikke er registreret  som en “særlig” art på DOF- basen. På Skagens hitliste rangerer den vel nogenlunde på linie med Slangeørn 😉

Gossip:
Der kommer nok snart en “Spise med Price” fra Skagen (Grenen måske) De to livsnydende brødres betragtelige fysiognomier blev obseveret i svag runddans om et TV Kamera en times tid på Grenens yderste spids.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s