desorienteret kjove skaber lykke på Verdens Ende

Forårets første og formodentlig også eneste Lille Kjove blev set trække direkte ind over de ca. 15 observatører, som befolkede Grenen denne morgen (26.maj). Fuglen kom trækkende direkte ind over fuglefolket kl. ca. 0545 i den døde vinkel (75-90 grader over beskueren), hvilket bevirkede, at langt de fleste kun fik set den skråt bagfra, mens den koket viftende med sine besynderlige halefjer fløj mod NV. Den drejede dog efterhånden mod V, og alle fik fuldt udbytte af Skagens absolut sjældneste kjoveart. Glæden var stor, selvom vi jo gerne ville have opdaget den et halvt minut før.
Lille Kjove ses fra Grenen hvert efterår i varierende antal, som regel meget fåtalligt og som regel ungfugle. De gamle med de ekstreme halefjer er i reglen begrænset til foråret, men ses ikke hvert forår.
Fuglen i dag var en venlig, men temmelig forvirret skønhed, for efter et kvarters tid opdagede vi den igen i den døde vinkel og så den skråt bagfra flyve mod SØ ind i Kattegat. Glæden var naturligvis stadig stor fordi vi fik nydt den igen, selvom det stadig var bagfra indtil den var meget langt ude over vandet.
Et kvarter efter kom det nu notoriske rodehoved tilbage  lige over vores hoveder mod NV igen. Vi var ikke meget bedre forberedt denne gang – kjover gør ikke sådan noget – men der var nogen som opdagede den, således at 3. gang blev lykkens gang, så vi alle fik nydt den lige over vores måbende hoveder. KNP nåede at få fyret at par fotos af i fuld silhouet (fuglens altså). Inden den ligeledes for tredie gang forsvandt ud over havet. Nogle forårsfugle af Lille Kjove er tidligere blevet i området flere dage, det kunne da også ske i år med den mærkelige opførsel der blev udvist (fuglens altså.).

Nu kunne man naturligvis tro, at holdet – belært af morgenens erfaring – ville være opmærksom på den døde vinkel.
Nix!
En times tid senere fløj en storlom lige hen over os med kurs SØ. Alle fik set fuglen bagfra, og den drejede sig ikke tilstrækkeligt til, at nogen med sikkerhed kunne se næbbet. Der var en slags enighed om, at det “nok” var en hvidnæbbet lom, mere udfra almindelig logik omkring trækretning frem for fuglens udseende.

En lidt mærkelig morgen uden mange fugle men med nogle mærkelige arter: Alm. Skråpe, alm. kjove, dværgmåge, gråmåge,  bjergvipstjert, 2 piroler i flok, karmindompap, aftenfalk og lærkefalk. Ringmærkning af årets første kærsanger og husrødstjert.
2 meget forskellige arter var  talrige ud over det sædvanlige: Sule (ca. 500 (TR+R) og mursejler, som havde et markant træk foran en front fra SV.
/EKr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s