Observatørens sidste ord

2010 startede meget koldt og med store mængder sne. Ikke desto mindre kom der mange kragefugle. Det er et af de største træk nogensinde i Skagen og Allikerne slog alle rekorder, både dagsmax. (6.800) og sæsonmax. De Store Gråsiskener gjorde det også pænt med bl.a. én kæmpe dag (2.345). Senere kom B/K-finkerne, der kom lige da NØ-vinden prægede vejrsituationen. Dette gav nogle pæne dage og også en pæn sæsontotal. Sangsvanerne havde optrådt i store tal i hele Jylland og gav også en ny sæsonmax. for Skagen. Ditto Sædgås. De tidlige kortdistancetrækkere gjorde det generelt godt. Værre ser det ud for afrikatrækkerne. Mursejler, Svalerne, Skovpiber og Gul Vipstjert udeblev desværre i store tal. Deres trækperiode var præget af vestvind, der aldrig er godt for småfugle i Skagen. Vi fik dog en enkelt dag med mere end 10.000 Engpibere. Trækket kom aldrig rigtig i gang efter 1. maj. Lommere fortsatte dog på trods af vinden. Årstotalen for begge storlommer ligger igen i år over normalen. Med i alt 25 Islommer og 15 Hvidnæbbede Lommer tangerer begge arter sæsonmax.
Rovfugletrækket kan EKr nok snakke meget mere om, men skuffende har det været. Ingen arter formåede at imponere. EKr har gennem næsten hele perioden siddet på Flagbakken kl. 10-15, så dækningen har været god. Specielt Dværgfalk skuffede i år. Der var kun meget få dage over 10 eks, hvilket er uhørt.

Jeg har her lavet en oversigt over de mest spændende arter set i Skagens-området foråret 2010.
Islom 25, Hvidnæbbet Lom 15, Nordisk Lappedykker 6, Almindelig Skråpe 1, Sodfarvet Skråpe 1, Skestork 2, Nilgås 6, Steppehøg 4, Hedehøg 6, Lille Skrigeørn, Kongeørn 4, Høgeørn, Aftenfalk 1, Vagtel 1, Hvidbrystet Præstekrave, Mellemkjove min. 3, Storkjove 5, Kaspisk Måge 2, Gråmåge 6-7, Sneugle, Biæder min. 4, Vendehals min. 5, Lille Flagspætte, Toplærke, Rødrygget Svale, Rødstrubet Piber 2-3, Citronvipstjert, Sydlig Nattergal, Blåhals min. 8, Rødtoppet Fuglekonge, Lille Fluesnapper 7-8, Pirol min. 9, Gulirisk 2-3, Hortulan 4-6.

Listen er pæn og de fleste af de forventlige SUB-arter er med på den. Men skuffende er det, at den sjældneste fugl blev den tilbagevendende Høgeørn og derefter Citronvipstjert. Måske er vi blevet vant til gode år i Skagen og derfor bliver vi let skuffede. Men som sædvanligt kunne intet sted i DK hamle op med Skagen. Det er og bliver danmarks bedste forårslokalitet, selv på dårlige år.

Siden det blev afprøvet i 70’erne er det ikke blevet observeret så intensivt og med standardisede optællinger i Skagen gennem et helt forår. Det bliver nu spændende at se, om materialet overhovedet kan bruges til noget. Vi er stadig i gang med en prøveperiode i Skagen, der inkluderer 2011 og måske nu også 2012. Men der er kommet fokus på Skagen og stationsudvalget er godt i gang med at finde en permanent bygning til fuglestation og formidling. Jeg er sikker på, at den målrettede indsats giver gevinst og indenfor få år har Skagen sin helt egen fuglestation. Vi håber på det bedste.

Jeg har været glad for mit arbejde som observatør i Skagen dette forår. Det har til tider været hårdt, men det glemmer man hurtigt igen, når man tænker på de mange gode oplevelser man har haft. Jeg vil helt klart anbefale andre, der elsker trækfugle at prøve en sæson som observatør et forår i Skagen.

Over and out, Henrik Böhmer.

3 tanker om "Observatørens sidste ord"

  1. Hej Henrik
    Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig på Skagen. Jeg håber meget, at det ikke er sidste gang.
    Vi ses
    Kurt

  2. Hej Henrik

    Bare et sidste pip. Jeg ved at der er mange som har været utroligt glade for dig som observatør, du har været på hele tiden, energisk og kompetent, lige som en superobservatør bør være. God vind fremover og tak for nu.

    VH John

  3. Håber at Skagen med tiden får sin egen feltstationen, for det er området værd! Desuden er det dejligt med denne weblog, således at kunne følge med i hvad der sker i Skagen området, både med fugleobservationerne og de gode historier fra felten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s