Mandag d. 31. maj 2010

Vejr kl. 4.00: NØ 8 m/s, 1/8, 10 grader, 25 km.

Folk i Felten: RoC, KNP, JoK, FSH, MH, OFr, JMP, JLi, ABB + 2 svenskere.

Østenvinden fra i går fortsatte i dag, men var røget om på i NØ. Det er ikke en skidt vindretning og bestemt bedre en vestlige vinde. Det var tydeligt at se på dagens træk. Der kom igen i dag pænt med Mursejlere, mens svalerne og piberne holdt lidt igen. Også Lille Korsnæb udmærkede sig i dag med hele 686. Det er det største tal i meget lang tid. Morgenen gav (underligt nok) også pænt med Bogfinker og vi kom op på et halvt hundrede stykker. Det er rart, at der er noget at tælle igen. Af sjældne fugle fik vi Islom og Pirol og så sad en Nattergal og sang ved cyklerne om morgenen. Den er ret sjælden heroppe med kun få fund hvert år. Men dagens sjældneste fugl forblev desværre ubestemt. Det var en eller anden race af Canadagås. Vi fandt den sent, da den kom over obsposten og kaldte. Men vi kunne se, at den var tydeligt mindre end nominantformen og med kortere hals og næb og så var den mørkere. Vi håber den kommer igen i morgen.

I Ellekrattet ringmærkede MHH i dag 44 fugle med bl.a. 3 Kærsangere og en Kvækerfinke.
På Grenen mærkede RoC 23 fugle og kunne på anden eller tredje runde fremvise en Lille Fluesnapper (se forrige indlæg). Det var den sjældneste ringmærkede fugl i DK i år, lige indtil Gedser i dag fangede Høgesanger. Men der er gang i Buskrørsangerne i vores nabolande, så vi krydser fingre for sådan en inden længe.

Sjældne fugle i Nordeuropa: Ørkendompap i Norfolk (England), Lille Gulbug i Lithaun.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s