Fredag d. 28. maj 2010

Vejr kl. 4.00: S 1 m/s, 2/8, 5 grader, 40 km sigt.

Folk i Felten: RoC, JAE, JHC, LSt, PRA, MH, Finn og Lone, GGU, JoK +10.

Den sidste halvdel af maj har været særdeles givtig i forhold til resten af foråret og i dag var endnu en god dag i rækken. Morgenen startede med svag vind fra sydlige retninger, hvilket satte lidt skub i de sjove fugle. Da jeg kom tidligt om morgenen, var RoC allerede i gang med ringmærkningen. Jeg havde knapt fået sat mit skop op, inden Rolf råbte om en Lille Fluesnapper. Jeg skyndte mig ned til nettene, men hørte den desværre kun et par gange. Et par timer senere sås igen Lille Fluesnapper, men denne gang af alle ved obsposten. Det var måske en ny, da den første så ud til bare at trække igennem. Morgenen gav forventeligt storlom og hele to stk (Islommer). Man bliver sgu aldrig træt af at se på storlommer. EKr var taget til Nordstrand om morgenen og det blev vi glade for, da han pludseligt ringede om en Steppehøg var på vej ud mod os. Den kom et godt stykke tid efter indtrækkende på nordkysten og fortsatte ud over havet. Men ca. en time efter kom den igen indtrækkende. Den røg forbi Nordstrand og ind over land og kan måske findes i området de næste par dage. Morgenen gav også årets tredje Pirol. JAE havde snakket om den under hele sit ophold heroppe og var en utrolig glad mand. Fra Nordstrand sås også en indtrækkende Natravn.

Billederne af gårsdagens ubestemte aquila-ørn er nu blevet analyseret og afslører Lille Skrigeørn. Bl.a. KNP havde nogle ret gode argumenter. Grunden til, at mange sagde Stor Skrigeørn i går var, at vi så den sammen med en Musvåge og der så den ret stor ud. Men størrelse er nok i virkeligheden et ret sekundært kendetegn, da der er et ret stort overlap mellem de to arter. Det var længe ventet med en Skrigeørn heroppe og den holdt hårdt.

RoC har fået sat 11 net op i den østlige del af Sylviastien og mærkede 64 fugle i dag. Det er flot med så få net. Han kunne bl.a. fremvise en Bjergvipstjert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s