Onsdag d. 26. maj 2010

Vejr kl. 4.15: NV 4 m/s, 0/8, 7 grader, 30 km sigt.

Folk i Felten: RoC, JAE, MH, Finn og Lone, GGU +10.

Morgenen blev som forventet en tynd omgang. Nattemperaturen havde været ret lav og vinden var stadig i NV. Morgenens obs blev endnu en Islom. Der er stadig Ringdrosler i området. Det er ved at være sent, men det ses næsten hvert år med juni-ringdrosler i Skagen. Da obsen næsten var slut kom meldingen om en Rødvinget Braksvale ved Vest Stadil Fjord. Den manglede jeg og det gjorde Finn og Lone også. Jeg fik Finn overtalt at til køre derned, men ville lige ringe til finderen (FRO) for at høre om obsen. Han kunne fortælle, at de nu var i tvivl, da de ikke havde set hvid vingebagkant, men den havde røde undervinger og var korthalet. Det lød giftigt, for det er sådan en Orientbraksvale ser ud. Vi fik hurtigt overtalt Lone til at tage med og RoC ville også rigtig gerne med. Og så af sted. På vejen fik vi ringet til alle vores kontakter for info og som vi kom nærmere, blev den mere og mere sikker. Men den var stadig ikke meldt ud som sikkert bestemt. Da vi nåede frem, var fuglen fløjet op i den anden ende af Mellemdyb, men blev kort tid efter genfundet. Vi satte os op i en klit og fik set den i ca. 20 minutter på ca. 500 meters afstand. Vi kunne ikke se noget afgørende på den, men de billeder, der ligger på nettet her til aften, ser ret lovende ud. På vejen hjem kørte vi forbi Vejlerne og fik set Jagtfalk og Rustand. Jeg brugte noget tid her til aften på at sammenligne billeder på nettet og i “Shorebirds”. Som sagt ser billederne lovende ud og specielt halen er lige i skabet til en Orient. Men der var ikke rigtig nogen, der turde hugget til den – forståeligt nok!

Vejret i morgen bliver lidt varmere og vinden går i SV. Det bliver måske lidt bedre. De lover desuden SØ-vind på fredag. Det bliver giftigt!

Sjældne fugle i Nordeuropa: Sortbrynet Albatros i Østengland og en trk NV ved Vest-Agder i Norge (240 km fra Skagen), Isabellastenpikker i Belgien, Buskrørsanger i Telemark (Norge), Hvidskægget Sanger på Øland, 4 Små Gulbuge i Finland de sidste to uger, Rosenstær i Finland, Korttået Lærke og Lundsanger på Helgoland.

En tanke om "Onsdag d. 26. maj 2010"

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s