Tirsdag d. 18. maj 2010

Vejr kl. 4.15: VNV 3 m/s, 7/8, 8 grader, 10 km sigt.
 
Folk i felten: RoC, JHC, MH, JoK, KNP, SKAT, EJe, SSN, PoH, CH + ca. 20.
 
Yes, så kom der sgu en dag, der er værd at huske! Jeg kan godt mærke, at jeg er begyndt at stå meget tidligt op om morgenen og denne morgen var det godt nok hårdt at komme op. Det var herre mørkt, da jeg kom ud på Grenen og jeg orkede ikke rigtig noget, så jeg scopede lidt over havet. RoC kom tre kvarter efter mig. Han fik lige stillet skopet op og kiggede ud mod spidsen og råber: SNEUGLE. Og fandme ja – der sad en Sneugle på en opskyllet bundgarnspæl ude på den helt nye strandeng. Et øjeblik var jeg lidt bitter over, at jeg ikke havde kigget derud, men det gik hurtigt over for, face it, det var en Sneugle. Vi fik ringet lidt rundt og folk kom hurtigt. Uglen fløj lidt rundt inden den fandt sig til rette i den yderste klitrække ved sandormsvinget. I dens tid på Grenen blev den mobbet af både hættemåger, krager og Sort Glente! Det er muligvis historiens første møde mellem Sneugle og Sort Glente. I hvert fald en voldsom fed oplevelse! Den sad i lang tid på klittoppen inden den lettede og fløj ud til Nordstrand, hvor den blev fundet et par timer senere. Her til aften fløj den ud på Grenen efter solnedgang. Så den er der måske i morgen? Det var noget af et scoop og mange nåede at se den i løbet af dagen. Fuglen var en 2k hun, ligesom den ved Dunkerque i Frankrig, der blev fotograferet d. 2. maj. Det er måske den samme, men jeg har ikke kunnet finde nogle billeder der kan bekræfte dette.
Morgenen gav desuden både Islom, Karmindompap og Gulirisk. Det var godt, der kom nogle fede fugle, for trækket er gået helt i stå på Grenen. Vejret var fint til træk, men der kom kun få småfugle. På Flagbakken blev årets første Hvepsevåge set. Af andre fugle i Skagensområdet i dag skal nævnes: Vagtel, Hedehøg, Nattergal og Snespurv.

Sneugle 2k hun, Grenen 18/5-10. Foto: Henrik Böhmer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s