Søndag d. 16. maj 2010

Vejr kl. 4.30: Ø 4 m/s, 8/8, 8 grader, 25 km sigt.

Folk i felten: RoC, FSH, CSS, SKAT, ASF, MH, OKj, JHC +15.

Vinden var i løbet af natten gået i øst – noget vi ikke har set i lang tid. Der kom også pænt med fugle allerede tidligt, men så lukkede det til med tætte skyer og tåge. Sigten var nede på 1 km. Så kommer der ikke mange fugle. Men i tågen kom alligevel lidt sortlommer og Dværgfalke. Morgenen producerede endnu en tikværling, der blev hørt mange gang og set fint. Men lyset var dårligt og den kom halvhøjt, så vi så ikke nogen dragtskarakterer. Men den var lille og korthalet som den sidste. Så igen var det nok en Dværgværling. En Karmindompap blev hørt ved p-pladsen ved Ellekrattet. Det er den første på odden i år.
Pga. regnen i går eftermiddags var langt de fleste taget hjem – på trods af en østenvindsmelding i dag. Så der var ikke mange på morgenobsen, ej heller til afslutningen på festivallen. Men de gik nu heller ikke glip af noget.

Festivallen blev afsluttet med præmieoverrækkelse for konkurrencen “Skagens Fuglekonger”. Dommerne havde voteret og vinderne blev:
Tredjepladsen og en optikrygsæk fra Kite gik til Alex Sand Frich for fundet af Islom. Der blev set to Islommer under festivallen og vinderen blev fundet ved lodtrækning.
Andenpladsen og et stativ fra Kite gik til Anders Bojesen for fundet af Mellemkjove.
Førstepladsen og en Zeiss-kikkert gik til mig (HBø) for fundet af Biæder.

Således slut på festivallen. Iflg. ledelsen var det en vellykket festival med et pænt fremmøde og en udmærket omsætning, på trods af det ikke perfekte skagensvejr. Herfra skal lyde et tak til alle der hjalp til under festivallen og for god ro og orden. Vi ses til fest igen næste år.

De sidste 3 dage har jeg kigget fugle fra solopgang til solnedgang, så det var dejligt at jeg kunne bruge min søndag eftermiddag på at sove. Det var meget tiltrængt. I morgen er alt tilbage til normale tilstande og det bliver dejligt at der ikke er så crowded på bakken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s